Inden du læser videre: Denne side fungerer bedst på computer i fuldskærm. 

Kan man hade det, man selv ejer?
Lokalt ejede vindmøller kan være med til at sikre den grønne omstilling

Af Anders Bagge, Emma Astrup og Louise Østerlund.

Vindmøller skal være med til at sikre den grønne omstilling. Men bekymrede naboer spænder ben for flere af de grønne projekter.

Løsningen er måske en flere hundrede år gammel tanke om fælleseje.

Tag med til Thyborøn og Ærø, hvor de lokale på hver deres måde har taget ejerskab over den grønne energi.

På sydsiden af Ærø strækker seks vindmøller sig langs stranden. De er godt 100 meter høje og rager lidt op i det ærøske landskab, der ellers lige her er præget af marker og spredte gårde. Flere siger, at vindmøllerne efterhånden passer ind.

Vejr-appen varsler vindstød på 14 sekundmeter. Flere af eftermiddagens færger til øen er aflyst på grund af vindstyrken, der nærmer sig stiv kuling.

Ved vindmøllerne skal bilen parkeres med chaufførsiden mod nord. Ellers bliver bildøren revet op af vinden. Det ved Jesper Balslev, der tørt konstaterer, at så blæser det heller ikke mere.

”I skulle have været her for nogle timer siden,” siger Jesper Balslev, da han åbner døren til en af vindmøllerne.

”Der var vi oppe på 21 sekundmeter.”

Der skal produceres mere vedvarende energi i Danmark, hvis regeringens 2030-mål om 70 procent CO2-reduktion skal nås. Her spiller vindmøller en helt særlig rolle. Budet fra både Ingeniørforeningen i Danmark og Dansk Energi lyder, at der skal rejses landvindmøller, som kan producere 600 MW inden 2030. Det svarer cirka til 200-300 vindmøller på land.

Men der er én stor hindring for de mange ambitioner. Modstand fra kommende naboer tager nemlig livet af mange vindmølleprojekter. Siden 2009 er 198 vindmøller blevet droppet, viser en aktindsigt som Radio4 sidste år fik i data fra Energistyrelsen. I samme periode blev der rejst 716 landvindmøller i Danmark. Protester fra naboer har været den primære årsag til, at projekterne ikke er blevet til noget, vurderer forsker i vedvarende energi Kristian Borch i Radio4.

Støj, tab af ejendommes værdi og at vindmøllerne skæmmer udsigten til naturen, er ofte blandt naboernes bekymringer.

Men vi har brug for vindmøller, hvis vi skal nå regeringens klimaambitioner. Så hvordan får man borgerne med ombord og ændrer deres indstilling til vindmøller?

Løsningen kan måske være en tankegang, der er ældre end vindmøllen selv. Nemlig at gøre de lokale til medejere af vindmøllerne. Ligesom bønderne i 1800-tallet gik sammen om andelsmejerier, kan lokalt ejede vindmøller være en løsning, der både mindsker modstand, øger interessen for den grønne omstilling og kan skabe fornyelse i små lokalsamfund.

Tag med til Ærø og Thyborøn, hvor to lokale grupper af borgere på hver deres måde har rejst vindmøller, som de selv ejer. Her er deres historie, nedkogt til fem punkter over, hvordan man med succes bygger lokalt ejede vindmøller.

 

 

Klik på punkterne herunder eller læs bare videre.

 

Hvad er lokalt ejede vindmøller?

Lokalt ejede vindmøller er, som ordet indikerer, ejet af lokale. Det er naboer med store og små formuer, lokale virksomheder og foreninger, der ejer vindmøllerne. Det er specielt, fordi det typisk er velhavende projektudviklere, der investerer i vindmøller. 

De lokale, der er medejere af vindmøllerne, organiserer sig ofte i et vindmøllelaug. Tanken bag laugene trækker tråde til andelsbevægelsen i 1800-tallet, hvor lokale gik sammen om at skabe andelsmejerier og brugsforeninger. 

Siden 1980’erne er der skudt moderne vindmøllelaug op i Danmark. De er ofte opstået som græsrodsprojekter, hvor lokale ildsjæle går sammen om at rejse vindmøllerne og samtidig deler overskuddet fra de energiproducerende vinger.  

Vindmøllelaugene havde især sin storhedstid i 80’erne og 90’erne. Siden er vindmøllebranchen gradvist blevet mere overladt til markedskræfterne, og det har skabt hårdere vilkår for de lokalt ejede vindmøller. 

1: Initiativet til vindmøllerne skal komme fra lokale

En efterårsdag i 1981 er en gruppe ærøboere samlet til foredrag om vedvarende energi på Ærø Folkehøjskole. På en af stolene i salen sidder Jesper Balslev. Hos ham spirer idéen om en ø, der skal være selvforsynende med strøm. 

Jesper Balslev, der er skolelærer på den lokale skole, går sammen med en lokal præst, en typograf, en fabrikant, en bager, en styrmand og en landmand. De vil arbejde for at skabe vedvarende energiprojekter på øen. 

Gruppen begynder på aftenskole. Her bygger de deres egen vindmølle og en solfanger. 

 

Jesper Balslev

Idéerne blandt den brogede gruppe tager fart, og pludselig har Ærø flere ambitiøse energiprojekter i gang.

“Når jeg ser tilbage, er det sjovt, at vores gruppe er så bredt repræsenteret. Vi dækkede hele øen og der var både indfødte og tilflyttere. Men alligevel var vi meget enige om, hvad vi ville. Og vi fik succes med det, vi lavede,” siger Jesper Balslev. 

I 1984 bygger de 11 små 55kW vindmøller, der dengang er Nordeuropas største vindmøllepark. Vindmøllerne er ejet udelukkende af lokale beboere på øen.

Jesper Balslev er servicemand på vindmøllerne. Da han har smurt, skruet og skiftet dele af vindmøllerne i 16 år, kan det ikke længere betale sig at renovere dem. Der er kommet større og mere moderne vindmøller til.

De 11 55kW vindmøller bliver i december 2002 erstattet af tre 2MW vindmøller. I 2011 kommer der tre identiske vindmøller til, som placeres få hundrede meter fra de andre. Selvom vindmøllerne er skiftet ud med nye, er de stadig på de lokales hænder.

Jesper Balslev fortsætter som møllepasser, og i dag er det også ham, der kravler rundt i vindmøllerne og sikrer sig, at alt kører, som det skal.

Jesper Balslev i en af vindmøllerne på Ærø.

Når initiativet kommer fra en borgergruppe, har naboerne til vindmøllerne større mulighed for at have indflydelse på projektet.

Ifølge Karl Sperling, der er forsker i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mindsker det modstanden mod projekterne. 

“I et stærkt lokalsamfund kan man føre proaktive samtaler om, hvad man vil med området. Hvis nogle lokale på basis af dette begynder at arbejde med en idé om et vedvarende energiprojekt, så behøver man i bedste fald slet ikke at snakke om yderligere involvering. Fordi så kan det allerede være så lokaldemokratisk en proces, at alle søges involveret allerede fra start,” siger han. 

Hvordan godkendes et vindmølleprojekt normalt?

 Det er kommunerne, der har ansvar for at planlægge vindmøllerprojekter på land. I Planloven har staten sat de overordnede reglerne for planlægningen. Her står der, at der blandt andet skal tages hensyn til natur, naboer, kulturhistorie og lignende interesser. 

Hvis et vindmøllelaug eller en anden projektudvikler vil opstille vindmøller, skal deres planer godkendes af kommunen.

For at projektet kan godkendes skal der laves en række planer og undersøgelser. Blandt andet skal der laves en VVM-redegørelse, som opstilleren betaler for, og som tager højde for miljø og dyreliv i området.

Der er to steder i processen hvor borgerne kan give deres besyv med. Det første er i den indledende ”for-offentlighedsfasen”, hvor både borgere, virksomheder og lokale grupper kan komme med forslag til den aktuelle planlægning. Herefter kommer ”offentlighedsfasen”,  hvor borgere og andre interessenter kan indsende kommentarer til og eventuelle indsigelser mod planforslaget.

Der er ikke nogen formelle krav til, hvordan borgerinddragelsen foregår. Den kan for eksempel foregå skriftlig eller gennem et borgermøde.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt projektet, kan opstilleren gå i gang med at rejse vindmøllerne.

Kilde: Viden om Vind

2: Processen skal være gennemskuelig og inddragende

“Møllen skulle have stået færdig for tre uger siden,” siger Jens Jørgen Birch og kigger op på de stillestående vinger. 

I Thyborøn slår regnen mod den betonklædte havnefront, mens vinden rusker i kinderne. Elpriserne er tårnhøje, og det er gode tider i branchen, men alligevel står vindmøllen stille. Pressede forsyningslinjer har forsinket en vigtig reservedel, så hele projektet er i venteposition. 

“Med den vind, vi har i de her dage, er det brandhamrende ærgerligt, at den står stille. Heldigvis er der godt gang i de fire møller derude,” siger Jens Jørgen Birch og peger ud på fire kystnære vindmøller i Limfjorden. De tager for sig af den vestjyske vind, der i dag måler 10 sekundmeter. Var det 12 sekundmeter, ville vindmøllerne give fuld produktion. 

Jens Jørgen Birch har været i branchen i snart en menneskealder. Først som bankmand og nu som ansat i et investeringsfirma. Han er bestyrelsesmedlem i vindmøllelaugene, der har taget initiativ til vindmøllerne ved og på Thyborøn Sydhavn. For ham er de lokalt ejede vindmøller blevet en hobby.  

Sammen med en initiativgruppe fra Haboøre gik Jens Jørgen Birch allerede i 1986 i gang med at opsætte vindmøller i det forblæste område. Som bankmand kan han kende en god investering, når han ser den. Et vindmøllelaug bliver stiftet og vedtægterne vedtages.    

Hellere overdrive end underdrive 

Da Jens Jørgen Birch i 2008 skal sælge idéen om fire vindmøller i fjorden til de lokale og få dem til at investere i de indledende undersøgelser, er det vigtigt for ham at være ærlig. Borgerne skal kende risikoen, før de investerer i projektet. De skal vide, at det måske ikke bliver til noget. 

”Det har været vigtigt for mig at fortælle folk, hvilke usikkerheder der er. Jeg overdriver nærmere end underdriver. Jeg skrev næsten, at risikoen var større, end jeg egentlig troede, den var,” siger han.   

Vindmøllelauget rejser 3,3 mio. kroner til forundersøgelserne, og projektet får de nødvendige godkendelser. Da det er tid til at sælge andele i vindmøllerne, skal der ikke mere end en helsidesannonce i den lokale avis til. 

”Det gik lidt galt, for avisen kom senere ud nogle steder. De var tossede, for da var alle andelene solgt. Men det havde jeg slet ikke lige tænkt over. Jeg havde heller ikke regnet med, at de var solgt efter to dage,” siger Jens Jørgen Birch. 

Jens Jørgen Birch ved vindmøllerne i Thyborøn

Bedre information kan redde projekter i modvind

I de fleste vindmølleprojekter er der i dag en kontaktperson, som borgere kan ringe til med bekymringer og spørgsmål. Men på Ærø vælger Jesper Balslev og vindmøllelauget at gøre lidt mere ud af kontakten med de lokale. De lejer to skriveborde ved det lokale Energikontor. Herfra byder de velkommen til alle, der har spørgsmål til projektet. 

”Folk kom ind og snakkede med os. Vi forklarede dem, hvad de investerede i, og hvad budgettet for projektet var,” siger Jesper Balslev.  

Når der skal bygges vindmøller, skal de lokale både ses og høres langt mere, end det er kutymen i dag. Det, mener Karl Sperling, er helt essentielt, hvis projekterne ikke skal stoppes af protester. Og det gælder, uanset om det er lokale eller store selskaber, der står bag. 

“Det er muligt at vende protest til opbakning, når man giver borgerne mulighed for selv at undersøge sagen og skaffe den information, de har brug for. Alle vil normalt gerne involveres, hvis det kommer til at påvirke deres lokalsamfund ,” siger Karl Sperling. 

Han understreger, at det også er vigtigt at lytte til de protester, der kan være. For man skal ikke opstille vindmøller for enhver pris.

“Det er vigtigt at understrege, at den demokratiske beslutningskraft, der ligger i, at man som borger gerne må sige nej, hvis projektet slet ikke passer ind, der hvor man bor, ikke må undermineres,” siger Karl Sperling. 

Det kan dog hurtigt blive dyrt og tidskrævende at involvere borgere i alle dele af processen – fra placering af vindmøller til opsætning. Det, mener Karl Sperling dog ikke, skal være en undskyldning. 

”Jeg synes, det er et forsøg værd. For hvis halvdelen af projekterne i forvejen bliver stoppet eller forsinket, er det også nogle voldsomme omkostninger,” siger Karl Sperling. Han tror på, at det kan redde nogle projekter at være åben overfor borgernes bekymringer og indvendinger i starten af projektet, i stedet for senere at skulle tage højde for protester.

3: Vindmøllerne skal være lokalt ejet og lokalt forankret

“Jeg er glad, hver gang jeg kører forbi møllerne. Jeg synes, det ser godt ud. Det er et tegn på, at der sker noget. Det er et initiativ på Ærø, som kommer os alle sammen til gode, ” siger Hans Erik Hansen og kigger på de seks vindmøller, der står få hundrede meter fra kysten. 

Det blæser i dag, så det er en god dag at være andelshaver. Og blæsende dage er der heldigvis mange af på Ærø. 

Hans Erik Hansen er pensioneret bager. Han har været med helt fra starten af Ærøs vindeventyr i 1984, og i dag har han stadig andele i vindmøllerne. 

På Ærø er vindmøllerne ejet af ca. 600 lokale andelshavere. Flere andelshavere er stolte af vindmøllerne og omtaler dem som “vores”. En af dem er Hans Erik Hansen, en anden er Christian Albertsen, de er begge født og opvokset på øen.

Hans Erik Hansen
Tidligere bagermester på Ærø og andelshaver i Ærø Vind

“Vi bliver jo aldrig færdige med at udvikle vores grønne energiproduktion her på øen. Det kan jeg ikke forestille mig.”

“Jeg er glad, hver gang jeg kører forbi vindmøllerne. Jeg synes, det ser godt ud. Det er et tegn på, at der sker noget. Det er et initiativ på Ærø, som kommer os alle sammen til gode.”

Chritian Albertsen,
Tidligere værftsleder i Ærøskøbing og andelshaver i Ærø Vind

“Den grønne omstilling er en proces fra nu af og for evigt. Jeg håber, vi kan være en foregangs-ø for det øvrige samfund. Det, at vi producerer vores egen energi, giver øen mange gode ting, og så er det fornuftigt for klimaet. Jeg mener, at øen har lagt sig i selen med gode tiltag. Det er jeg stolt af at være en del af.” 

“Hvis de lokale er med fra starten, er det også nemmere at stille vindmøllerne op. For en vindmølle kan jo ændre udseende over natten, når der kommer lidt gryn på bordet.”

Du skal have adresse på øen, før du kan få lov til at købe en andel. Det har stået i vindmøllelaugenes vedtægter fra start. 

Forsker i energiplanlægning Karl Sperling peger på, at når vindmøllerne er på lokale hænder, øger det accepten af dem. 

“Hvis du er medejer i en vindmøllepark, så er der en meget, meget lille sandsynlighed for at du protesterer mod den,” siger han. 

Vindmøllepenge lever videre i lokalsamfundet 

Det er afgørende for de to andelshavere, at overskuddet bliver i lokalsamfundet. Det kan ske på flere måder. En lokal fond kan investere i vindmøller og bruge overskuddet på at udvikle lokalsamfundet. Pengene kan for eksempel bruges til oplysningscenter, et klaver til den lokale kirke eller endnu flere grønne projekter. 

På Ærø er de gået med den sidste løsning. Ærøfonden har medejerskab i en af de seks vindmøller, og overskuddet bruger de på at gøre øen endnu grønnere. Det gør de ved at støtte lokale energiprojekter. 

Kaj Jørgensen er formand for fonden, der har støttet projekter som el-færgen Ellen, en turistbus med solceller på taget og en el-delebilsordning.

Et projekt, Kaj Jørgensen er særlig stolt af, er opstillingen af 16 elbil-ladestandere rundt omkring på øen. 

“Der er ikke mange borgere på øen, der har en elbil. Men ladestanderne er heller ikke til dem. De skal gavne erhvervslivet. Turisterne har nemlig klaget over, at der manglede ladestandere på øen,” siger Kaj Jørgensen.

På Ærø har de tænkt energiplanlægning som en helhed. De borgerejede vindmøller  betaler for og producerer strøm til elbil-ladestanderne, der sikrer flere turister til øen. Det gavner øens erhvervsliv.

Kaj Jørgensen,
Formand for Ærøfonden

”Jeg har altid ment, at vi alle har et ansvar for tingene. Hvis vi producerer den strøm, vi skal bruge, er det en fordel for det lokale.”

”Den lokale forankring har noget at sige for de fleste. For hvis der kommer nogen udefra og vil score pengene, så kommer der en større modstand.”

”Det projekt, jeg er mest stolt af, er ladestanderne. Der er ikke så mange penge i dem lige nu. Men vi forventer, at om fem år er det noget, der giver penge i kassen.”

4: Det betyder noget, hvem man samarbejder med 

De fire vindmøller, der står ud for Thyborøn Sydhavn, er resultatet af et fornuftsægteskab mellem lokale andelshavere i Lemvig Kommune og forsyningsselskabet Jysk Energi. 45 procent af vindmøllerne er ejet af Jysk Energi, mens de lokale andelshavere fra Lemvig Kommune ejer 55 procent. 

Selvom begge parter sagtens kan finansiere projektet selv, er der store fordele ved samarbejdet. Når de sidder rundt om forhandlingsbordet, oplever Jens Jørgen Birch, at det hjælper at sidde ved siden af et selskab med store muskler. 

“Det er nemmere at have dem med, når vi overfor Energistyrelsen skal forklare vores økonomiske formåen. Vi er jo væsentligt stærkere, når vi skriver under med et selskab, der er god for 1,7 milliarder,” siger han.

Hos Jysk Energi er man også glade for at dele sæde med vindmøllelauget. Det styrker projektet, at det er lokalt forankret, og samtidig bringer det værdi til lokalområdet. 

“Når vi gør det sammen, så står vi stærkere. Det projekt, vi har lavet med vindmøllerne, har vist sig, at være et rigtig godt set-up. Vi komplementerer bare hinanden rigtig godt,” siger Lars Naur, der er direktør i Jysk Energi. 

Flere penge skaber flere muligheder

I dag er vindmølleprojekter ofte dyre at finansiere. Der skal bruges mange penge til forundersøgelser, som risikerer at gå tabt, hvis projektet ikke bliver godkendt. Og så skal der selvfølgelig endnu flere penge til, når vindmøllerne skal op. 

 

Lars Nauer, direktør i Jysk Energi

Selvom det er lykkes både på Ærø og i Thyborøn, kan det være svært at indsamle den nødvendige sum penge blandt lokale borgere. Her kan en løsning være, at de lokale samarbejder med investorer, der har meget kapital på kistebunden.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem man samarbejder med. I Thyborøn sagde vindmøllelauget og Jysk Energi i sin tid ja til hinanden for at holde en investor fra Aarhus ude. For de lokale vil ikke dele deres projekt med andre. 

“Der er fornuft i at være sammen med Jysk Energi. De er jo også lokale for pokker. 60 procent af deres kunder er i Lemvig,” siger Jens Jørgen Birch. 

Forsker i energiplanlægning Karl Sperling mener, at vindmøllelauget i Thyborøn har fundet en god løsning, når det kommer til samarbejdspartnere. 

“Hvis investoren er det lokale elselskab, som i de fleste tilfælde er forbrugerejet, er det ikke helt lokalt. Men alligevel er det alle elforbrugere i kommunen eller i forsyningsområdet, som er medejere. Så har man både en stærk lokal- og forbrugerforankring. Det er ret genialt,” siger Karl Sperling. 

Samarbejde giver mere viden

For at et vindmølleprojekt skal lykkes kræver det, at der findes nogle ildsjæle, der ved noget om processen eller det tekniske ved strømproduktionen. 

På Ærø har de Jesper Balslev, der er servicemand på vindmøllerne. Han har helt styr på det tekniske. 

I Thyborøn har de Jens Jørgen Birch, der er tidligere bankmand og har beskæftiget sig meget med investeringer i vindmøller. Han har helt styr på, hvad det kræver at løfte et vindmølleprojekt. 

Men det er ikke en selvfølge, at alle kommuner har sådan nogle borgere boende. Her kan et samarbejde bidrage med den nødvendige viden.

Samarbejdspartnere kan give de lokale en forståelse af processen, de kan tage sig af det tekniske og trække på den erfaring de har fra lignende projekter. 

På samme tid kan de lokale hjælpe de store investeringsselskaber med at forstå lokalområdet. De ved, hvor vindmøllerne vil genere færrest muligt, og kan give et praj om, hvor mange vindmøller området kan bære. På den måde kan opbakningen til projekterne blive størst muligt.

5: Kommunen skal bakke op om projektet

Der skal et flertal i byrådet til for at opføre vindmøller på land. Men lokal modstand mod store projekter som vindmøller og solceller kan få selv den største bykonge til at føle, at taburetten vakler under ham. Særligt i årene op til kommunalvalg. 

Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), lægger højre ben over det venstre og læner sig tilbage i sofaen. Han har træsko og en grå fleecetrøje på. Det er efterhånden fire år siden, han overtog kommunens øverste embede. Han forstår godt lokalpolitikernes dilemma. 

“Det er svært, fordi politikere gerne vil genvælges. Jeg har selv stemt for projekter, selvom der har været modstand mod dem. Jeg tror, der er nogen, der godt kan lide, at politikere er ærlige,” siger han.

Ole Wej Petersen (S), borgmester på Ærø

Klimastrategi er op til kommunerne selv

Hvordan kommuner organiserer deres grønne initiativer, er i dag op til kommunen selv. På Ærø har man længe haft et Bæredygtighedsudvalg. Der sidder to politikere i det, men det er ikke et politisk udvalg på lige fod med for eksempel Teknik- og Miljøudvalget. Resten af udvalget er nemlig repræsentanter fra erhvervslivet. Det tæller både folk fra fjernvarmeværket, turistforeningen og Ærø Navigationsskole. 

Formålet med Bæredygtighedsudvalget er, ifølge kommunens hjemmeside, at bidrage til, at Ærø Kommune når sine langsigtede mål for energiforsyning.

Sammenlignet med andre steder, er der ikke ret langt fra tanke til handling på Ærø. Noget, der opstår i Bæredygtighedsudvalget, kan ret hurtigt blive politisk bestemt og få nogle penge,” siger borgmester Ole Wej Petersen.

 

Idéen om et udvalg, der specifikt drejer sig om vedvarende energi og grønne klimaambitioner, lader til at have spredt sig. Lidt nord for Ærø har Nyborg-, Kerteminde-, Odense- og Middelfart Kommune nedsat lignende udvalg efter det seneste kommunalvalg i november 2021.

Staten bør lave en overordnet strategi
Karl Sperling, forsker i energiplanlægning, efterlyser nogle fælles statslige rammer for kommunernes grønne indsats. Et fælles fodslag, de kan have i hånden, når der skal opstilles vindmøller i lokalområdet. 

Forskeren mener, at den danske stat med fordel kunne kigge til Holland. Her har staten givet samtlige kommuner i landet lov til at kræve 50 procent folkeligt medejerskab fra projektudvikleren. Ikke som et lovkrav, men som en strategi. Det, siger han, har en stærk signalværdi. Især overfor de store projektudviklere.

“Som projektudvikler kan man rent juridisk indgive klage over det – men det kan forsinke processen yderligere. Derfor er forventningen, at ikke mange vil klage i praksis. Samtidigt kan man heller ikke tvinges til at opfylde ambitionen. Men det ser ud til at den Hollandske stat gerne vil have så mange lokale som muligt med i alle projekter,” siger han.

Det har tidligere været lovpligtigt, at mindst 20 procent af et vindmølleprojekt skulle udbydes som andele til lokale. Men den ordning er afskaffet, og i stedet findes der forskellige former for kompensation. For eksempel kan værditab af ens ejendom erstattes, og der er oprettet en bonusordning til de nærmeste naboer. 

Flere vindmøllelaug ser lovændringen som begyndelsen på enden for de lokalt ejede projekter. 

“Lovgivningen i Danmark i dag er tilrettet de store projektudviklere. Helt klart. Vi små er kørt ud på et sidespor. Og det kan man jo godt på en eller anden måde forstå, for vi rejser jo ikke store havvindmølleparker. Vi futter jo rundt med sådan noget småtteri hernede,” siger Jesper Balslev. 

Hvad nu?
Tid og tilvænning skal til 

De lokale vindmøllelaug er en blanding af idealister, pengemænd og græsrødder. Folk der ser en god forretning, vil gøre noget godt for klimaet eller skabe liv i lokalområdet. Visionerne er forskellige, men glæden for vind er lige stor, uanset hvor i landet vindmøllerne står. Jesper Balslev er stolt af det, de har opnået på Ærø. 

”Det lyder meget højtideligt, men der er et eller andet over at kunne aflevere en ordentlig jord. At jeg, den dag jeg ikke er her mere, kan sige: ’Yes, jeg har i hvert fald gjort noget for at vise, at vi godt kan leve uden kul og atomkraft. At vi godt kan bruge naturen og samtidig passe på den.’ Det er nok det der har været drivkraften. Og så synes jeg jo også, det har været sjovt,” siger han.  

Selvom mange ærøboere er enige med Jesper Balslev, er han godt klar over, at modstanden mod de høje vinger aldrig helt vil forsvinde. Men den kan måske mindskes i takt med, at der kommer flere projekter. På Ærø var modstanden størst første gang, fordi borgerne ikke havde noget at sammenligne med. 

”Der var få steder i landet, hvor der stod så store møller. Så man kunne ikke forestille sig, hvad det var,” siger Jesper Balslev. 

Og måske er det lige netop det, der mangler, før de lokalt ejede vindmøller for alvor bliver folkeeje. Flere vindmøller, så borgerne kan se hvad det er de går ind til. 

På Ærø og i Thyborøn er de lokale ildsjæle sikre på, at andre byer kan lære noget af deres projekter. Deres erfaringer skal måske formes og modelleres lidt, så de passer ind andre steder i landet. Men det hjælper på modstanden, når projekterne ikke er fremmede. 

Det har vindmøllelauget på Ærø allerede lært. Da de gerne ville rejse tre vindmøller mere, kunne de bekymrede borgere tage ud og kigge på de vindmøller, der allerede var rejst. For det var præcis den samme type vindmølle, der skulle bygges igen. 

 ”Det gjorde, at mange ikke længere brokkede sig, for så slemt var det jo ikke,” siger Jesper Balslev. 

At blive glad for en vindmølle i baghaven sker ikke over natten. Det kræver tid og tilvænning. At lade de lokale eje vindmøllerne er ikke en mirakelkur, men måske er det bedre end at lade modstanden vokse projekterne over hoved. Og måske er det netop det, vi har brug for, hvis klimamålene skal nås. 

Tak fordi du læste med.

Hvis du har spørgsmål, viden eller erfaringer, du gerne vil dele,
så er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.